Få Bedre Søvn ved at Kontrollere Lyset

Søvn er stadig lidt af et mysterium for vores skarpeste videnskabsfolk. Der er ingen tvivl om, at vi har brug for søvn, og at det er problematisk ikke at sove nok. Men hvad der helt præcist foregår, når vi sover, og hvorfor det er vigtigt, ved vi stadig ikke. Der kommer hele tiden nye opdagelser til, og rigtigt mange kloge hjerner arbejder på, at komme til bunds i mysteriet. Tiden må vise, om vi nogensinde får den nød knækket. Vi behøver dog ikke at vide alt om søvn, for at kunne forbedre den. De ting vi ved om søvn i dag er allerede nok til, at vi kan lave positive ændringer.

De fleste har nok oplevet de negative effekter af søvnmangel på egen krop. Der er mange situationer, hvor man føler sig villig til at opgive noget søvn. Måske der var en god film i fjernsynet, og du derfor besluttede dig for at blive oppe et par timer over din almindelige sengetid. Det kan være du tog på en vild bytur med vennerne, og ikke var hjemme igen før solen atter var stået op. Det kan også være, at du bare ikke kunne falde i søvn, og bare lå og stirrede op i loftet hele natten. Uanset årsagen, så føler du dig i hvert fald ikke på toppen den næste dag. Du føler dig træt, og har svært ved at fokusere. Du er langsommere til at svare på spørgsmål og løse problemer, og du laver flere fejl. Det er alt sammen velkendte effekter af søvnmangel.

Vi forsøger derfor så vidt muligt, at undgå søvnmangel i den grad. Vi kan tydeligt mærke de negative effekter, og det motiverer os til ikke at blive oppe hele natten. Men hvad med søvnmangel i lidt mindre grad? Det mærker man ikke i helt så hård en grad, og det er derfor lettere at falde i den fælde. Rigtigt mange mennesker får ikke nok søvn i løbet af ugen. De går måske i seng til tiden, men har svært ved at falde i søvn. Resultatet er, at de måske kun har fået 5-6 timers søvn, når de vågner til vækkeuret den næste dag. Mange forsøger at ”indhente” den manglende søvn, når det bliver weekend. Men det kan man ikke rigtigt: og du har stadig været mindre produktiv i løbet af ugen. Selv hvis du ikke lægger mærke til det, så er du mindre fokuseret, og laver flere fejl, når du ikke sover de anbefalede 7-8 timer.

Skylden kan ofte findes i det elektriske lys. Vores krop bruger lyset i vores omgivelser som en indikator for, hvornår vi skal føle os trætte og gå i seng. Det var et system der virkede fint, før elpæren blev opfundet. Men i dag er vi jo omgivet af kraftigt lys, uanset hvad klokken er. Det er grunden til, at vi har så svært ved at falde i søvn: vi er omgivet af skarpt lys lige ind til sengetid.

Vi kan altså få bedre søvn ved at kontrollere lyset. Det kan du eksempelvis gøre med en af de programmerbare philips huepærer. Det er en smart diode-lyspærer, der kan styres fra din mobiltelefon. Du kan eksempelvis sætte din philips hue op til, at dæmpe lyset hver aften klokken 20:00. Du kan så lade intensiteten falde løbende, ind til din sengetid. På den måde registrerer din hjerne, at det er ved at blive mørkt, og begynder derfor at sende signaler om, at du skal gå til ro. Du vil hurtigt opleve, at det er langt lettere at falde i søvn, når du har kontrolleret lyset på den måde.

Nyeste

Bilen til Manden der Står ved sin Maskulinitet

Vi lever i en tid, hvor maskulinitet er under angreb, i visse dele af samfundet. De typiske maskuline værdier bliver kaldt ”giftige” og bliver...

Glem Ikke Pasformen Når du Køber Sandaler

Når vi køber sko, så er alle opmærksomme på, om skoene sidder godt på fødderne. Det virker helt naturligt at tjekke pasformen på et par sko,...

Når man skal finde et billard bord

Billard er ikke bare et værtshusspil. Hvis man har plads, så er det alle tiders spil at have i hjemmet. Man kan bruge timer...